1976, Kalundborg Folkeblad 26. marts 1976, side 6; 75 år Købmand Otto Christiansen, Hjembæk pr. Jyderup, fylder fredag den 2. april 1976, 75 år. Otte Christiansen har drevet forretning i Hjembæk for de unge år og har for et par år siden fejret 40 års forretningsjubilæum. Hustruen, fru Ebba Christiansen er en uvurderlig god støtte for sin mand og i fællesskab driver de forretningen på dygtig og samvittighedsfuld måde, altid med et dejligt tillidsforholdt til de mange kunder, som har erfaret, at hjælpsomhed også hører med til den gode service der bliver kundekredsen til del. I hjemmet er blevet levet et harmonisk familieliv og ægteparrets tre børn er nært knyttet til hjemmet. Sønnen Hans-Henrik Christiansen, der er ansat i SAS, bor ligeledes i Hjembæk, to døtre, Lilly Carlsson og Inger Andreassen, bor henholdsvis i Holbæk og Tåstrup. I fritiden er Otto Christiansen gået uden om offentlige hverv, og har i stedet dyrket den hobby, at istandsætte så at sige alt, lige fra gamle biler - for eks. sin alderstegne "Ford 30", der tjente ham tro i mange år, til bornholmerure og gamle møbler. Otto Christiansen er en respekteret og afholdt købmand, også kendt for sit lune og for sit talent til at spille mundharpe og underholde i et privat selskab, og i øvrigt er gæstfrihed altid en selvfølge i det hyggelige købmandshjem1 Holbæk Amts Venstreblad 27. juni 1969, side 5; 60 år I morgen, lørdag, fylder fru Ebba Christiansen, gift med købmand Otto Christiansen, Hjembæk, 60 år. Fru Christiansen boede hele sin barndom i Bredetved, men opholdt sig senere hen forskellige steder. Dog har hun lige siden sit giftermål boet i Hjembæk, hvor hun har været en stor hjælp for sin mand i hans forretning, og herigennem vundet sig mange gode venner. Fru Christiansen har altid gjort sit bedste for at skabe et godt hjem for sin mand og ægteparrets tre børn, to døtre og en søn. Døtrene bor henholdsvis i Holbæk og København. Sønnen bor ligeledes i København2 |